Livet som vagabond – og Nikolaj.

Nikolaj har bedt mig om, at skrive endnu et blogindlæg i min lille blog – så har jeg i det mindste én læser, yay for det. Som den herlige person jeg er, kan jeg da kopiere Nikolaj lidt og indvie hele verden i mine hemmeligheder: Bag om vagabonden.

Tommelfingerreglen: Jeg sutter tommeltot, og det har jeg enddog altid gjort! Altid for at det ikke skulle være løgn – jeg har en video af mig i mors mave, hvor jeg sutter tommeltot. Ja, video. I ved, de der grimme, sorthvide ting, man ser på, når babyen stadig er i maven, som man alligevel ikke kan se en lallende baby på alligevel? Det optog min far på videokamera dengang i Juni 1992 – to måneder før min fødsel, to måneder før jeg både forpestede og forsødede andres liv.

 Uendeligt ørepilleri: Ingen hemmelighed er det, at jeg piller ører. Uafbrudt. Jeg har mange huller i ørerne, og de bliver nusset og kørt rundt med, og rykket i, og taget ud og i igen, hele tiden! Specielt de lange øreringe pilles der ved, dem sidder jeg og hiver i. Det har medført uendeligt meget betændelse i én af dem, så meget, at lægen krævede, jeg tog den ud. Så har jeg også engang pillet så meget ved en ørering, at den faldt ud, og jeg først opdagede det to dage senere, og så var den altså groet sammen. Apropros det med at gro sammen..

Sårpilleri: Jeg piller sår! Pille pille, kradse kradse, klø klø, rive, flå, ødelæg! Jeg kan virkelig ikke ha’ sår, uden at sidde og kradse det ulækre brune lort af! Det værste er, at jeg bliver irriteret, når det så begynder at bløde. “Æææyh, nu skal jeg vente endnu længere tid, før det er helet,” kan jeg sidde og surmule over, mens jeg giver mig til at kradse i andre sår.

Hensynstagen: Jojo, jeg tager fandeme hensyn, gør jeg! Men ikke over for mennesker, næh. Gamle damer i bussen rejser jeg mig sgu ikke for – for helvede, der er et sæde en meter længere nede? Folk, der falder, griner jeg af i stedet for at hjælpe dem op. Hvis mine veninder har kærestesorger, så begynder jeg -ubevidst- at tale om ‘Ååååååh så dejlige Anders’.

Forelskelser: Jeg er dårlig til at være forelsket! Virkelig, virkelig, VIRKELIG dårlig. For eksempel her for bare tre uger siden – jeg var fuldstændig forelsket i Anders. Nej hvor var han dejlig, lækker, sjov og sød på samme tid! Og han virkede interesseret i mig! Fik jeg nogensinde scoret ham? Nej. Jeg satsede alt på en fest, og så måtte det briste eller bære. Det bristede, for min venindes far kørte over et fortovskant og punkterede, og kunne ikke få reservehjulet fri, så da jeg endelig kom til festen, var der lukket for flere folk at komme ind. Senere fandt jeg så ud af, at han ikke havde været til festen, selvom han havde sagt til mig, at han ville komme.

Alkohol: Jeg er her for nylig stoppet med at drikke – ikke at jeg har haft nogen som helst former for alkoholproblem, og jeg har heller ikke drukket specielt meget, men jeg besluttede, at sammen med min nye identitet, hørte der sig også, at jeg måtte stoppe med at drikke mig hammerlam hele tiden. For det har jeg da gjort! Jeg har drukket mig selv så hammerlam, at jeg sov sammen med min ekskæreste i et træ, hvor vi lagde forfrosne og klemte os mod hinanden, før hun faldt ned og hev mig med. Jeg har været så knaldende stiv, at jeg lagde an på min bedste ven – og derefter løb ud og knækkede mig, fordi han virkede interesseret.

Pigekærester: Jeg har været forelsket i og kommet sammen med en pige ja – og det er egentlig ikke nogen hemmelighed, så hvorfor er den her.

Dovenskab: Åh gud, hvor kan jeg være dvask, doven og ugidelig. Tit har jeg lagt mig til at sove af bar kedsomhed, og jeg har også tit skulket fra huslige pligter, ved at sige, jeg var syg, og så gået i seng. Jeg har også ofte overtalt mig selv til at gå ud og løbe en tur, hvor jeg så vendte om efter halvtreds meter. Fandeme nej, det var sgu for hårdt.

Skriv en kommentar