Jeg er vagabond – men det havde I vel gættet, da I så overskriften. Jeg er ikke vagabond i ordets egentlige betydning, da jeg er fjorten år gammel og lever hjemme i mit lille hus, men jeg føler mig ofte som en vagabond, og jeg har også sovet på gaden før - som den autonome, utilpassede teenager, jeg nu engang beskyldes for at være, gør.
I dag har vejret været skønt, og i det sidste stykke tid, har glade tanker tromlet rundt i mit hoved. Jeg har en fortid, det har alle, men på vej hjem fra skole i dag besluttede jeg, at det skal være slut med at være så ynkelig, som jeg til tider er. Væk er mit gamle navn, og her er den nye jeg – med det samme udseende. Tanken om at skifte idenditet og tanker har længe spøgt i mig, og i dag besluttede jeg mig: Ana Betty Colin, 14 år og uden fortid, erfaringer eller klodser om benene. Ana Colin, fri som fuglen. ABC, rodende teenager. AC – med frit åndedrag.