Forleden dag blev jeg i samfundsfag sat til at holde et standupforedrag om Danmark. Det er en opgave, alle i klassen fik, men det gjorde det ikke mindre irriterende: Hvad i hede-hule-helvedes-fede-røvhul skulle jeg plapre løs om? Først satte jeg mig til at skrive ned alle de gode ting om Danmark. Jo, vi har.. Meget skov, for det første og gratis uddannelser og sygehus. Det var sådan set det! Med bekymret mine kunne jeg betragte min liste på to forskellige ting, og konstatere, at det så ret skidt ud med Danmark – og at det ikke ville blive ret sjovt at høre om danske skove. En joke om et træ, skal ske, sir! Hvorfor falder bladene af træerne om vinteren? Fordi de blotter sig for nåletræerne, hahaha. Nej. En joke om myretuer? Jaja, jeg kunne fortælle om dengang, jeg og min bror hyggede os gevaldigt med at sabotere myretuer. “Bombeee!” Skreg vi, og så jokkede vi hurtigt rundt i myretuen, hvorefter vi paniske løb væk og græd og skreg lungerne ud, for myrene kunne åbenbart GODT klatre op af gummistøvler. – Det er jo ikke sjovt, FFS!
Så besluttede jeg mig for at lave den danske nationalsang om. Jeg tilføjede et par perverse ord, skiftede ord ud med bandeord, og Freja med Mohammed, og iiih hvor blev det godt! – Indtil det gik op for mig, at det er blevet lavet tusind gange før. Fedt, 03 til mig. Surmulende smed jeg papiret i skraldespanden, og gav mig til at tænke. Tænke, så det knagede, tænke så meget, at jeg næsten fik rynker i panden. Da slog det mig. Som lyn fra en klar himmel lige ned i den vandpyt jeg stod og soppede i med bare tæer: foredrag om danskerne i trafikken – vi er jo syge i hovedet! Som skudt ud af en kanon fræser vi af sted, mens asfalten letter fra jorden ligesom i tegnefilm.
Danmark er det land i den vestlige verden, der cykler mest – og nu blev det søndag, og hele familien Danmark tager cyklen og skvadrer derudad i naturen og den friske luft. – Bortset fra, at vi først skal ud i naturen. Turen går til skoven i bil eller bus. Cyklerne bliver sat bag på bilen i en vakkelvorn anordning, der uafbrudt truer med at falde ned og smadre forruden og livet på den tilfældige billist, der kører bagved. Det smarte ved denne cykelholder er, at den er fuldstændig idiotsikker! Ak ja, farmand lærer ungerne at binde knob på de snore, der holder cyklerne forsvarligt surret fast! “Nu skal jeg vise jer, Unger, her har i et.. Øh.. Et knob, ja! Og hér har vi et andet knob; jeg har selv opfundet det, så det holder rigtig godt! Og nu er det jeres tur til at prøve!” Når så børnene er færdige, ja så gider farmand ikke tjekke dem, and off we go!
Når vi så rigtigt er herude i skoven, så er det rigtig herligt med en lille frisk madpakke. En rigtig god, gammeldags madpakke med frikkadeller og pølser, og rød sodavand på stor flaske, der bliver hældt i små hvide plastikkrus, der kan holde til lidt af hvert, det er den rigtige madpakke, den madpakke, vi rigtige danskere spiser.
.. Ikke. Farmand tog på vej ud i skoven en tur forbi den lokale DriveIn McDonalds, og bestilte mad til ungerne og resten af familien. “Ogogog husk en lille pose gulerødder. Vi skal jo passe på figuren, ikke?” Så her sidder familien Danmark og gumler happymeal, mens teenageren surmuler og surt spørger: “Hvornår har vi det sjovt?”. Så kunne den hysteriske og topstressede mor godt finde på at hyle helt ud af den og kaste med papiret til pomfritterne, mens hun råber og skriger op om at: “hun gør altid det hele for familien, hun forsøger at holde styr på familien, mens børnene bare sidder og surmuler og INTET er godt nok til dem, de ville ønske, at hun bare ville holde sin fåkking kæft, ikke også?” – og de lidt større børn kigger ned i græsset og spekulerer over hvorfor, deres mor aldrig blev spåkone eller tankelæser. Så slår far hånden i græsset og siger med sur mine: “Nu tager vi hjem, og det er jeres skyld, at det blev så dårlig en tur!” og børnene bliver kastet ind i bilen igen, cyklerne spændt uforsvarligt fast, og så kører karavanen ellers tilbage til Skive, gør den kraftederpikkeme så!
Tilbage ligger skraldet fra moderens pomfritter, og en lille ræv snuser nysgerrigt til det. Før vi ved af det, er ræven død på grund af choking hazard, og Søren Ryge kaster sig over danskernes skamløshed overfor naturen på åbent TV.
